Beckenbauer

I min podcast “Hvis tribunerne kunne tale” fortæller jeg af og til om de største udenlandske stjerner, der spillede i Københavns Idrætspark.

Franz Beckenbauer spillede kun to gange i Københavns Idrætspark – da det vesttyske landshold slog Danmark 3-1 i en venskabskamp den 30. juni 1971 og da Bayern München den 14. september 1976 slog Køge Boldklub 5-0 i en Europa Cup-kamp. Desuden var han landstræner, da Vesttyskland vandt 2-0 den 24. september 1986, hvor Allan Simonsen spillede sin sidste landskamp.

Undervejs hører du blandt også om de ret få vesttyske besøg i Idrætsparken efter 2. verdenskrig, om Beckenbauers karriere som tysk schlagerpopsanger, om Erik Lykkes ulykkelige landsholdsfarvel, om Finn Laudrups vrede over en udskiftning, om et Gary Lineker-citat, der kom ca. 20 år for sent – og om en af Kjeld Senecas sjældne optrædender for Bayern München på en aften, hvor det var slut med flaskeøl til internationale kampe i Nationalarenaen.

Du kan høre podacsten her på Anchor.fm

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *