Jeg har lavet en ny podcast-episode, hvor jeg uddyber nogle af historierne i “Hvis tribunerne kunne tale” – denne gang om Ferenc Puskas, der spilede tre gange i Københavns Idrætspark.
Første gang i 1954 med Honved Budapest, bare 40 dage efter af Puskas og en række holdkammerater havde tabt den traumatiske VM-finale i Schweiz til Vesttyskland, for hvem det var “Das Wunder von Bern”.
Næste gang kom han med det ungarske landshold i 1955 og tilføjede Danmark det største hjemmebane-nederlag, og endelig kom han i 1960, hvor han repræsenterede Real Madrids fem-dobbelte vindere af Europa Cup for Mesterhold.
Du kan høre podcasten her, på Spotify eller i dit normale podcastfeed.