Afgrænsninger

Jeg har valgt at fortælle Idrætsparkens historie fra 1911 til 1990, hvor den var ejet af Københavns Kommune og drevet af idrætsorganisationernes ledere, og hvor mange forskellige københavnske klubber brugte den som hjemmebane i varierende omfang og perioder.

Som led i ombygningen fra 1990-92 blev Idrætsparken solgt til Baltica og skiftede officielt navn til Parken. Den fortsatte som landsholdets hjemmebane, men var nu kun F.C. Københavns hjemmebane, og i 1998 købte F.C. København stadiondelen af Parken og senere også kontortårnene.

Derfor er perioden fra 1990 på mange måder en helt anden historie, men bogen har et kapitel, der kort gennemgår Parkens historie fra 1990 til 2020.

Mere end en fodboldbane
Bogens undertitel, ”Københavns Idrætsparks historie 1911-90”, er faktisk ikke helt korrekt, for det er stort set kun fodboldbanens historie. Men jeg fandt det nødvendigt for at forklare, hvilken idrætspark der er tale om.

Men Københavns Idrætspark var meget mere. Det var også navnet på den institution, som drev alle idrætsanlæggene på Østerbro, bl.a. Idrætshuset, Hockeybanen og Atletikstadion (Østerbro Stadion) og senere også Svømmehallen og såmænd også Park Teatret.

I løbet af det 20. århundrede fik Københavns Idrætspark desuden ansvaret for at bygge og administrere stort set alle kommunale idrætsanlæg, som ikke lå i tilknytning til kommuneskoler, bl.a. idrætsparkerne i Vanløse, Valby, Sundby m.fl. samt f.eks. Bellahøj Badet og Bagsværd Rostadion.

Bogens fokus er som sagt fodboldbanens historie, men jeg fortæller også om idrætsanlæggene på Østerbro og de øvrige anlæg i hovedstadsområdet, når det er relevant for historien.

I bogen søger jeg at adskille begreberne ved at omtale institutionen Københavns Idrætspark som ”K.I.”, mens jeg kalder fodboldbanen for ”Idrætsparken”.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.